KIRKESKIBET som teknologi og teologiEncyklopædiske overvejelser i dansk historie siden renæssancen

 jeg veed det, jeg veed, hvor ofte vi, med al vor Klogskab, med Tilgivt af al vor Erfaring - hvor ofte vi dog bringe vore egne Planer, vore Handlinger, vort hele Selv i Vildrede. Denne kunstige Maskine kan jeg lære, paa det nøjeste at kjende, paa det sikkreste at styre; men mit eget Selv - om jeg end lærte herpaa i hundrede Aar, jeg maatte dog - uden en højere og visere Lærers Hjælp - udgaae som halvbefaren, som gammelt Barn af Livets Skole.

Fra Blichers skibsprædiken i anledning af ophængning af kirkeskibet i Spentrup kirke

Teknologi og teologi

Med hvilken baggrund kan man tale om kirkeskibet som en teknologi?

Spørgsmålet om forholdet mellem teknologi og teologi trænger sig på under overvejelser og encykliske studier, der vil gå på opdagelse i et forsøg på at undersøge og tematisere et pressende spørgsmål i tiden i forhold til moderne medier og også overfor moderne ledelsesrationalitet og organisationsteori.

 Homonymet

Teknologier og medier er ikke et nyt fænomen. Det græske ord 'techne', betyder både håndværk og kunst.Og kirkeskibet har alle dage ladet sig udfordre som model og som univers, om ikke andet så som sprogligt homonym.

Naus(græsk) dvs skib og naos(græsk) dvs tempel, udtales næsten ens, og kan være den fejl, der forklarer, hvorfor vi kalder skibsmodellen og gudstjenesterummet for et kirkeskib.

Dette er brændpunktet. Og spørgsmålet er om vi ud af kirkeskibet kan uddrage betydninger, der ved siden af et mimesis kan vækkes som en hypermoderne reflektion over videnstraditionens fortolkninger i en digital og virtuel funktion.

 Forgrund og baggrund

I tidsskriftet Kritik bragtes professor Søren Baggesens afskedsforlæsning, hvori han behandler og drøfter det klassiske spørgsmål om målestokken i genrebestemmelsen gennem en genlæsning af en de bøger som har haft en vedvarende indflydelse og betydning for hans litterære og professionelle produktion. Når jeg her bringer denne artikel i erindring er det, fordi vi i konklusionen møder også for nærværende overvejelser en mulig variabel som kan træde frem i arven fra antikken mellem den form og normgivende magt i spændingen mellem forgrund eller baggrund.

Det drejer sig om Auerbachs værk: Mimesis, der har en indføring og en drøftelse af den antikke tradition mellem en græsk og mosaisk arvs forhold til - og spejlinger i det guddommelige -. En forskel, der viser sig i fremstillingen: - hvad angår de græske guders mangfoldige ageren i handlingen, overfor den mosaiske betragtning af mskets handlinger overfor Gud med baggrund i billedforbudet.

Den vedvarende betydning for fremstillingsformen og hvordan vi begrebslig skal udtrykke den forskel, der herved kommer til udtryk i de guddommelige fortællinger fra enten græsk eller mosaisk litteratur, og hvori der knytter sig en påfaldende forskellighed i fremstillingen viser sig i det forhold - at i de græske dramaer indgår guderne i mskenes verden og agerer i forgrunden af fortællingen, mens man modsat kan observere i den mosaiske tradition, at beretningen om Guds tilstedeværelse er den dybe baggrund for mskets handlinger i verden.

 Position og udstrækning.

På et besøg i Rom for nogle år siden var vi en dag i det sixtinske kapel, for at se en af renæssanceperiodens største billedmonumenter i Michelangelos fremstilling af de bibelske begivenheder fra Skabelsens morgen til Dommedag.

Den vældige udfoldelse giver et menneske profil, der dramatisk spændes op i en guddommelig proportion.

Målestokken for dette vældige tidsmæssige drama fra begyndelsen til enden er udtrykt i mskestørrelse. Den guddommelige skalas uudgrundelighed viser mennesket som brændpunkt for dramaets omfang.

Når jeg gerne vil starte her, skyldes det, at jeg netop ved samme besøg bemærkede at vi under den store valfart ind mod det sixtinske kapel var omgivet i gangene af minutiøse fremstillinger af den geografiske udstrækning for pavekirkens institutioner verden over. Den guddommelige repræsentation mødte vi her i bevægelsen og i ankomsten, visualiseret eksistentiel og institutionel.

Denne kraftpræstation udfolder rennæsancens mundus theatrum knyttet til, at alt kan fortælles i mskeskikkelsens udtryk og kulturelle bevægelser. Den store skala i den lille. Det guddommelige sat ind i en mskelig proportion. Ligesom organisationen afbilledes i evighedens lys og troens panoreringer i den guddommelige meddelse, mens der omvendt er et udløb til alverdens egne, hvortil denne kirke er nået. Vi lever her under det perspektiv, at det kan lade sig gøre at udfolde det kristne budskab under et eksistentiel perspektiv, samtidig med at dette drama er indspundet i et netværk og en organisation, der siden middelalderen har været forbundet med en udstrækning, der her i landet er knyttet til det vi kender som sognet.

Centralkirken som organisation, som form og normgivende instans er i dag en kulturhistorisk reference mellem mange, men det er eksemplarisk i et historisk længdesnit under den vestlige verdens civilisation og videnstradition.

Med reformationen bliver perspektivet flyttet fra Rom til Wittenberg og derfra videre til den række af fyrstehuse og kongehuse som danner baggrund for de næste århundredes kulturelle landskab, og hvori den sidste forsøg på at skabe et samleperspektiv er i romantikkens nationalromantiske helhedspanoreringer.

Skala og mål

Renæssancen medfører også en videreføring af modellens betydning og forfinelse i et medium af kunstfærdighed. Herom vidner fx skibsmodellerne og Nationalmuseets kunst og naturaliesamlinger fra renæissancen i alt fra mikrokosmos til makrokosmos;

Francis Bacon (1561-1626)
Den mest præcise beskrivelse af idéen om det altomfattende kunstkammer findes hos englænderen, filosoffen Francis Bacon i hans Gesta Grayorum fra 1594:

"Først skal man samle et fuldendt og fuldstændigt bibliotek, med alt, hvad mennesket i sin snilde har skrevet. Dernæst en stor og vidunderlig have, med alle planter, der gror under forskellige klimatiske forhold og i forskellig jord. Der udenom skal bygges rum til alle sjældne dyr og fugle, og to nærliggende søer, den ene med salt- og den anden med ferskvand for en lignende variation af fisk. Og således har man i lille skala en model af hele naturen. Det tredje skal være et passende stort kabinet, der skal rumme alt, hvad menneskets hånd har skabt ved udsøgt kunst eller maskine. Alt enestående, skabt ved tilfældigheder eller tingenes sammenblanding, og alt, som ved naturens luner er gjort livagtigt. Det fjerde skal være et tankens stille sted, således udstyret med maskiner, instrumenter, ovne og beholdere, at det kan være et palads, hvor man kan finde de vises sten" (Mogens Bencards oversættelse 1993 / 2000).
Kongens Kunstkammer

·         Allerede hos de gamle ægypere finder vi udgravede skibsmodeller, som har den egenskab, at de er originale gengivelser af rigtige skibe. Men denne bygningstradition går i glemmebogen fra nantikken til det 15.århundrede.

·         Ligesom det gælder for det ptolæmæiske verdensbillede og fx. megen nautisk kyndighed i forhold til astronomien fra den antikke verden.

 -  simulation er ikke en ny opfindelse, den er så gammel som menneskehedens kulturelle frembringelser. 

Ligesom vi må anerkende den moderne vidensbearbejdelse i tidens og rummets bevægelser, således bliver vandet, det element som forbinder himmel og jord - mellem den horisontale uendelighed og den vertikale endelighed. På grænsen mellem det urokkelige og det bevægelige.

Please download Java(tm).

Model og simulation

  • I renæissancen får vi en videreføring af skibets symbolske betydning og forfinelse, den bliver nemlig andet end den rent religiøse eller rituelle gennemspilning af henrejsen, og rejsens drama.

  • Modellerne tjener dels til fremvisning og godkendelse hos myndighederne, det vil i perioden sige hos kongen eller rederiet, dels som den symbolske repræsentation af magten eller markedskræfterne.

  • Tillige bliver de brugt funktionelt, som studieobjekt med hensyn til vanskelige tekniske udformninger, og i selve anvendelsen.

  • Disse modelleringer og simulationer laves af hensyn til konstruktører, til kybernetikerne, til logistikerne, samt af hensyn til undervisning i brug af fuld udrustede galeoner(bevæbnede handelsskibe) og orlogsskibe(bevæbnede krigsskibe).

Frederiksborgsamlingen

Den danske orlogsflåde der blev etableret under kong Hans. F.Overgaard skriver i en publikation om bygning af skibsmodeller, at man i Danmark får den ældste kendskab til bygning af skalamodeller i målestoksforhold stammende fra bygningen af orlogsskibene, som alle krævede kongens godkendelse.  Således ved man fx, at kongen i 1555 på Nyborg Slot fik forevist modellen til en ny orlogsbark, der skulle bygges i København, 1560. Ligesom der blev udset en skibstømrer til at lave en model af orlogsskibet 'Fortuna', to alen lang med rigning og andet tilbehør (kanoner m. m.)

Inden Orlogsværftets etablering på Holmen(Bremerholm) i 1670 bliver orlogsskibene bygget på steder, hvor værfterne ligger i nærheden af de mest skovrige egne af riget. Således bliver Christian 4´s legendariske skib Tre kroner bygget i Flensborg med David Balfour som konstruktør

Disse skibsmodeller bliver først opbevaret på landets slotte i nærheden af skibsværfterne, indtil Chr.IV på Frederiksborg Slot lader indrette 'Den Kongelige Skibssal', i slottets 3.etage. I loftsfelterne blev indsat 32 udskårne billeder af orlogsskibe, der blev fremstillet på Holmens billedeskærerværksted; væggene beklædtes med kostbare tæpper, hvori var indvævet alle slags skibe, mens en række skibsmodeller var opstillet i salen eller ophængt i loftet.

Rosenborgsamlingen

De senere fremstillede modeller bliver herefter opbevaret i Frederik III's kunstkammer på Københavns Slot. Fra denne samling er Jacob Jensen Normands kostbare elfenbens-model stadig tilgængelig og kan beses på Rosenborg Slot. Modellen af 'Norske Løve' 1654, er en af verdens fineste modeller.

Skibsmodellen i en simulation mellem symbol og teknik

Der bliver under renæissancen taget hul på de oceaniske udforskninger i Europa fra den senantikke verden. Og de oceaniske erkendelser udforskes i verdensanskuelsen og verdensbilledet med navigationsskolen i Sagres og i opdagelsen af den ny verden. De næste 400 år bliver skibet til en spydspidsteknologi, der udfordrer til nye erkendelser indenfor videnskab, kunst, samfund og religion.

Der er således ingen tvivl om, at skibet har stået som det ypperste i den menneskelige kunnen under kamp med elementerne - og det som et prestigegivende projekt og en spydspidsteknologi, der peger på rejsen ind i modernitetens verden.

Tiden for de oceangående sejlskibes opblomstring er stort set sammenfaldende med renæissancefyrsternes: kirkefyrsternes og fyrstekirkernes, eller enevældens og det nationale Europas dannelse, efter at pavemagtens suverænitet opløses i kampen mellem reformation og modreformation.

Renæssancens simul-strukturer

Renæssance og baroktidens store billedemæssige og begrebslige monument består i at understrege i det samme udtryk fortællingen om forskellen mellem kirkefysten og fyrstekirken i en fælles europæisk arv fra antikken.

 

På billedet fremstilles Øresund som den centrale plads for Christian den 4.s imperiale krav og hans oceanske herredømme med Kronborg som indgangen og portalen til Østersøen, Nordens middelhav.

Den kulturelle rigdom der viser sig i den skumfødte Venus – skønheden – bliver et yndet renæssancemotiv.

Det oceaniske som det skabende og det florrisante, det dynamiske og omformende motiv bliver genfødt ud af den italienske renæssance omkring, Venedig og Genua.

Medier og teknologier

Gennem disse kilder til antikken bliver vi ligeledes fortrolige med oceanet som et skabelsesmotiv. De oceaniske perspektiver møder os på forskellig vis gennem den renæssancens og baroktidens kulturelle frembringelser.

Efterårs-firkanten Pegasus vender på hovedet. Dens krop ligner en stor firkant. Derfor er det ikke så mærkeligt, at stjernebilledet også har et andet navn: Efterårs-firkanten.

I det gamle Mesopotamien tænkte stjernekiggerne slet ikke på en hest, når de så den store firkant. De sagde, at den var et billede af Jorden omgivet af det uendelige verdenshav.

  Pegasus

Pegasus

Den oceaniske tanke møder vi også i baroktidens kristendom fx i Paul Gerhards salme ’Befal du dine veje’, 1653, hvor det hedder:

 ’Han som kan stormen binde

hvem bølgen lyde må

han kan og vejen finde

hvorpå min fod skal gå.

Udover referencen til evangeliet, hvor Vorherre stiller stormen på søen, så medtænker verslinien skabelsesberetningens skaberrøst, den som skiller vandene og giver verden form. Ordet indeslutter oceanets ’Tohu wa Bohu’(hebr.) dvs dets øde og tomhed; det er Ordet, der opretholder verden midt i verdensdybets eller havdybet Abyssum(lat.) Sådan lyder det i den hebraiske og latinske text. Salmelinien peger endvidere på rennæssancens opblomstende oceaniske erkendelse, der går som et centralt motiv igennem hele den mosaiske og kristne påskefejrings minde om Exodus, hvor Moses leder Jakobs, dvs. Israels folk, med Gudsordets stav og tavler, og skiller vandene på vej til det forjættede land. Men i modsætning til grækerne vender Israel ryggen til havet, for efter 40 år i ørkenen, er ørkenen blevet det store hav mellem det generelle hav og det principielle hav. Således mærker vi tydeligt, at kulturkredsen og livs-omstændighedernes forestillinger præges af stedets vilkår.

 Under de første store opdagelsesrejser i renæssancen kan vi således se og høre lyden af både havet og ørkenen.’Du er min stav du er min støtte’, siger en gammeltestamentlig salme,og under vejledning af ’Jakobsstaven’ som et nautisk instrument til at bestemme solhøjde og nattens fixstjerner navigerer renæissancens opdagelsesrejsende på deres oceaniske færd i jagten på at finde søvejen til Indien, hvorunder de opdager det nye kontinent, Amerika. Englænderne kalder forøvrigt Jakobsstaven for ’Crossstaff’ eller korsstaven.

 

Christian Pedersen er den betydeligste danske trykker og oversætter fra reformationstiden, hvem  vi formodentlig kan takke for at Saxos Danmarkskrønnike er blevet bevaret for eftertiden. Og han var desuden indvolveret i det store reformationsprojekt at få en bibel med en dansk sprogdragt.

Af interesse for vores undersøgelse i Christian den 3s bibel, en af de betydeligste danske kulturproduktioner fra reformationsperioden, og i de nye oceaniske perpektiver i epokkens danske kulturhistorie finder vi således i en illustration over et nyt fænomen - en atlas - et verdenskort efter den tids opfattelse. Man vil bemærke, at kortet er en understregning af middelalderens T i O kort som forståelsesramme i den bibelske datavisualisering over Danielsbogens apokalyptiske syner. Det viser de tre kendte kontinenter Europa, Afrika og Asien. Som man vil se savnes Amerika og den nye verden i fremstillingen. Modellen er uden peripatetikernes omkringvandrende encyclopædier og simuleringer.

O – er verden i sin omkreds

T – er middelhavet med forgreningen Nilen og Don, der skiller kontinenterne.

 

I det Gamle Testamente, møder vi også fortællingen om det største skib, der skal være bygget. Noahs Ark - et skib efter Guds mål. Denne guddommelige arkitektur bliver i urfortællingen bygget på Guds anmodning og med præcise mål, så den kan rumme hele naturens mangfoldighed af arter og som en flydende klode overleve syndfloden og elementernes rasen.

Men hvad forestiller arken og arkitekturen?

 

Forgrund og baggrund. System og omverden.

 Den sorte diamant, den nye tilbygning på Det Kongelige Bibliotek, ligger i dag 'ankret op' ud for den gamle Tøjhus havn ved Slotsholmen, som en stor skibsallusion. Francis Bacon, den engelske renæissancetænker, skriver, at bøger er som skibe der bringer os nyt fra de mest afsides liggende egne af historien

Den sorte diamant synes at have allusion til den bibelske Ark; Dels gennem dens udformning på kanten af Christians Brygge med en tydelig skibsform, set fra Knippelsbro; Dels som et originalt bidrag til hele den encyclopædiske tradition for at samle al tilgængelig viden i et forsøg på at rumme en hel verden i skrift; Biblioteket som en moderne ark! En ark eller et arkiv, der ligesom det bibelske udtryk 'livets bog', og bibelen selv rummer tanken om et skrift, et medie, en teknologi, hvor igennem livets kode kan lagres og genopstå på ny, som den 'rest' verden bygges videre på. Den sorte diamant som et prisme eller et skib, der kan navigere os videre i en tid under hastig forandring.

 

 Paulunen, den der kan rumme Guds trone, kan ikke længere afbilledes. Ja kan dårligt tænkes uden billedliggørelsens baggrund og begrebsliggørelsens bagvedliggende negativitet i lutherdommens (Deus absconditus), den skjulte Gud.

Modeller i kirken – kirken i model

 ’Small is beautyful’.

Københavns biskop Erik Norman Svendsen betragter skoleskibet ’Danmark’ sammen med den lutherske præst på St.Croix - det tidligere Dansk Vestindien – modellen blev skænket under det officielle danske jubilæumsbesøg i 1990rne

 

Vi lever i en postmoderne verden og i det nogle kalder den flydende modernitet med en mærkelig tyngende karakterbevidsthed, hvor vi tror at karakteren er mere stabil end scenen og at vi skal tage ejerskab på personer.

Inspector Morse en af yndlingsdetektiverne i den klassiske engelske genre citerer Shakespeare fra Romeo og Julie i en mordgåde og siger: at scenen (altså den faldne verden jk.) er mere stabil end karakteren, der er dyb som en brønd og bred som en kirkedør.

Dog står vi over for det gådefulde menneske og hele registeret fra 1. til 3. person af støv og ånd.

- En af de store paradokser i tiden er at iscenesættelsen aldrig har fyldt mere end i dag, det skulle da lige være i barokken med dens tyngdefelt, mekanik og dens memento mori - , ikke desto mindre tilægger vi karakteren det hele - som om den gamle Adam ikke følger med i alt fra subjektivismens SAK til bullshit med copywrite og ejerskab.

Når det er sådan skyldes det ikke mindst at det føles som om scenen er blevet flydende og at vi gennem de nye medieteknologier, hvor vi skriver i vand eller sand (cælicium) der som karakterudtryk flyder ud i ingenting.

 

De højere magter

Da Sidsel efter at have sunget ’Imagine’ et gammelt Lennon-nummer i X-faktor bliver spurgt, hvad der er med hende og Blackman, svarer hun: Vi tror på de højere magter, på poesien og kærligheden.

Smukkere og enklere kan det ikke siges.

Kampen for at sætte en forskel der gør en forskel vindes i slagsmålet for at mestre materialet så indtrykket bliver skabende og udtryksfuldt.

Poesien

Også som udlægning af det motiv, som vi vil beskæftige os lidt nærmere med her; mellem agens og instrumentalis, betydning og mening.

Kærligheden

’Kærligheden, kildevandet og det blå ocean’ hed en af de bøger som Troel Kløvedal har skrevet om rejsen på de 7 have med Nordkaperen. Sejlet med sekstant og et gammelt Harrison-ur.

Skibet har alle dage været et bevægelsesinstrument og meddelsesinstrument som har ført msker og fortællinger frem over ukendt farvand.

Det gælder også nogle af de ældste fortællinger i vores kulturkreds fra det græske epos om Odysseen til en række store bibelske fortællinger lige fra Noahs dage. Tænk på profeten Jonas der bliver slugt af hvalfisken, eller den evangeliske beretning om menneskesønnen og discipelfortællingerne ved Galilæasøen, og hele den samlede berettende del af udbredelsen af evangeliet til verdens ende der næsten ender med skibbrud på vej til domsfældelsen i Rom, hvor Paulus strander på Kreta med hele skibets besætning som den forløbige afslutning på beretningen om evangeliets kraft.

The sentimental journal er en dannelsesform som bliver fremtrædende fra 1700tallet og som også kan danne baggrund for den ekspedition som dannelsesprocessen kan være.

Kronometeret bruges i den sammenhæng i en topografi af en sanset tilstedeværelse som en X-faktor.

Men ude i storcirklen hvor tid og rum væver sig ind i hinanden befinder man sig i både en tidsmaskine og rummaskine – i en labyrint, med mindre man opererer med fast tids eller positionsangivelse.

 

 

    +  

De oceaniske simulationer i det moderne mediehav

EMBLEM

Caught between the devil and the deep blue sea.

 

Her vil vi gå en lille omvej med en lille journalistisk reportage.

Der var sol og saltvand i luften, da vi sad og nød en sommerdag i indkørselen til huset  i det gamle Thyborøn i sommeren 2007.

En ven, der til dagligt bor i Stockholm berettede.

2.juledag 2006, beslutter jeg sammen med min datter at gå en tur ved havet på vej til julemiddag hos familien. Vi går og snakker om vores liv, og alt det vi ser på stranden. På et tidspunkt drejer opmærksomheden sig hen mod det, der er drivet i land og vi finder efter 5 til 6 km pludselig en flaskepost.

Mens han tog den fundne flaskepost frem til beskuelse spurgte han nu.

Hvem vil faktisk sende en flaskepost? Hvad vil motivet være til at sende en så oceanisk meddelse? Og i hvilken genre vil den være affattet?  Alt det må flaskeposten her nu forsøge at svare på

En skibbruden har sjælden tid til at skrive meddelser for at putte den i en vandtæt beholder.  Og hvem vil kaste en besked i havet, når man tænker på alle de muligheder, der ellers er for at meddele sig i gennem nye elektroniske former for kommunikation og digitiale medier?  

:

  REQUIST         04.11.06

My name is P. I need a Goddess as a wife, with the beauty of a rising sun, the Voice of Oprah, the smiles that brings happiness, the shape that is loving, the height that suits me, a woman that brings wealth and happiness, and bear me children (2) that will become successful, I am broken hearted and I need someone special to take care of me. And in return, I will love her truely. This should not take time.

Most important: She should vow to love me for the rest of her life and stay with me in sickness and health. Wishes my

 

address: P 

 

Flaskepost fra P..

Til besvarelse 04.11.06

Mit navn er P..

Jeg har brug for en guddommelig hustru,

med skønhed af den opgående sol,

en røst af folket,

et smil der bringer glæde,

former der er elskelige,

og har mål som står til mig,

en kvinde som bringer rigdom og glæde,

og også skænker mig 2 børn, der vil blive succesrige.

Jeg er sønderknust

og jeg har brug for en

der særligt vil tage sig af mig.

Til gengæld vil jeg elske hende oprigtigt.

Det må ikke lade vente på sig.

Vigtigst: Hun må love at elske mig resten af livet i hvad lykke det tilskikkes og leve med mig i medgang og modgang.

Ønskes min adresse er den: P…

Skrevet på bagsiden af en sejlplan for færgen i den engelske kanal mellem Dover og Calais.

 

Efterskrift:

Min vens datter der er skuespillerstuderende i Malmø tog efterfølgende kontakt for at opsøge historien bag flaskeposten og fik hermed kontakt til en

nigeriansk skuespillerstuderende fra London og de fik sig en god snak. En på alle måde sjov og lærerig journalistik case.

 

 

 

 

Ex-voto

Vow - latin: votum

Et votum er et løfte, en pagt. Fra gammel tid er det ofte også knyttet til fortællingen om kirkeskibet se beretningen om Maglebyskibet.

På beslægtede sprog kaldes kirkeskibet et votivskib.

Hvorfor nu det?

Meddelsens element

Når kommunikationen lykkes i det moderne mediehav?

 

Illustration: Kim Broström

Flaskeposten er for havet hvad engle er for himlen en af de mest mageløse former for postvæsen og livstegn fra bag horisonten. Havet er en del af dramaet og en del af budskabet. Et vældigttremendum et fascinosum.

Ingen ved hvormange der faktisk sender en flaskepost. Og ingen ved hvormange der når frem til en modtager. Flasken kan gå til bunds eller den kan splintres og ødelægges af bølgernes brådsøer og konstante bevægelser ind mod kysten. Der er alle muligheder for at beskeden ikke bliver læst. Eller den bliver ikke fundet.

Det er få af os der støder på en så ren meddelse fra subjekt til objekt som en flaskepost men det kan værer et sindbillede på de nye sociale medie teknologier og et billede på håb om svar, det appelerer til fantasien og vi har her en matrix af historier om sønderknuste skibe og menneskehjerter og breve i flasker, der driver ind på stranden  med havet som en vældig budbringer. Dramaet i meddelsesformen bliver en del af fortællingen.

 

Lige fra Robinson til Paradise Hotel i en styret psykologisk iscenesættelse af betingede reflekser.

 

 

Djævelen og det dybe hav

Motivet på et senmiddelalderlig kalkmaleri i Bregninge kirke på Vestsjælland viser mennesker, der er fanget mellem djævelen og det blå ocean. Vinden brager og vandet skyller ind over rælingen mens søfolkene kæmper for livet, og de angribes fra alle sider af de djæveske kræfter, som er ved at splitte skibet.I det tyfoniske sceneri hjælpes menneskene af en velsignelse af en helgenskikkelse med en opslået skriftmedie, som må være Skt. Nikolaj de søfarendes beskytter og skytshelgen.

På engelsk har man et sømandsudtryk der siger ’Caugth between the devil and the deep blue sea.’

Det er rent faktisk baggrund for overskriften på en bog der udkom for nogle år siden af teolog og religionsfilosof Carsten Pallesen, der redegør for en af de store nutidige franske tænkere Michel Serres, som en inspiration for teologien, hvor den filosofiske tænkning anligger en flugtlinie der går over Paulus, Augustin, Luther, Hegel til Serres, med en religionsdefinition der knytter sig til en bevidsthedshistorisk refleksion og samtale over den trinitariske figur i  videnstraditionen og i det kristne Gudsbegreb siden reformationen.

 

Det er som den lille case med flaskeposten viste en nærværende figur i den protestantiske gudsbegreb for hvor kærlighed findes vil der ofte følge en topografi med. Denne korpus vil hos den enkelte være en korpus der vil have tilbøjelighed til at transcendere sig selv. Det ligger i kærlighedens natur. Hos Luther blev det i den store sjælekamp for at få en kærlig Gud, senere i hans katekismus formuleret således at Gud er den af hvem du venter alt godt. Sandheden er indhyldet i kærligheden og det sker ved at være tro over for den grænseprængende sandhed; at du må være tro over for livet for at være tro overfor dig selv. Her står jeg og kan ikke andet. Det du elsker, må elske dig først. Det er livskilden. Det der fører til vished kommer ud af en overskridelse mod det der ligger uden for en selv .

 

Det har været startskuddet for mig for en lille refleksion omkring skibet som teknologi og som et selvstyrende system og skibet som kode og de symbolske processers karakter af transport og læringsmaskine.

Enhver der beskæftiger sig med innovation, formgivning og forestillinger, bevæger sig på et knivsæg af det ukendte, det erkendte og det kendte. En balancegang og navigation - kan man synes - gennem en række ustabile systemer. Her bliver det kloden der er på spil i en moderne verden som med renæssancen bliver global.

Når man begiver sig ind I et nautisk univers af skibe og hav bevæger man sig ind i et ustabilt univers, og der kan ventes en rejse, hvor man støder på mange farer, enten I form af elementernes luner eller I form af dårlig orientering.

 

Da Grundvig kort før sin død skrev en sidste poetisk hilsen om den grænsesprængende topografi ombord på en sejlads vi ikke kender lød det:

 

 

Gammel nok jeg nu er blevet

Mellem Vugge min og Grav,

Nu jeg staaer ved Falderebet

Ved det store, vilde Hav

Hvor Magneten er Guds-Ordet,

Og Guds Aand staaer selv ved Roret.

 

Stormene er frygtelige,

Stille staaer her Mandevid,

Nærmest er de Dødes Rige,

Nemt det er at stevne did;

men, o ve for Ugle-Sangen!

Bundløs der er Undergangen.

 

Vel, paa jordisk Viis at regne,

Langt af Led er Paradis,

Er os nært dog alle vegne,

Hvor hos Ordet er Guds Priis,

Saa for Sjæleøje-Stavnen

Brat sig aabner Himmel-Havnen!

 

Ja, hvor Aanden staaer for styret

og Guds-Ordet er Kompas,

Gjælder som i Æventyret

Evighedens Timeglas;

Der sig brat, som sagt, saa gjort,

aabner Evighedens Port!

 

Derfor Jesus-Christus-Navnet

Prises skal evindelig:

Af hans Kjærlighed omfavnet,

Hjertet er i Himmerig;

naar med denne Verden brydes,

til Guds-Bordet vi indbydes.

 

Kirke-skibet

Når de små skibsmodeller i kirkerne er blevet en passion som jeg gerne vil fortælle lidt om skyldes det ikke mindst at det på mange måder taler ind i en tidsånd hvor man hele tiden bliver konfronteret med et nautisk sprog, det hvad enten det drejer sig om den samtidige vidensproduktion, den moderne informationsteknologi eller det drejer sig om vores økonomisk og politiske drøftelse af velfærdsstatens udformning, for man støder ustandselig på udtryk som har sin oprindelse i et nautisk univers og med skibet som en bærende sproglig billed som symbol og teknologi.

 

 Styrmandskunsten

Den kybernetiske betragtning er også baggrunden for nærværende overvejelse om hvilken inspiration det kan tilfører teologien, i en overvejelse af forholdet mellem teknologi og religion.

 

For det er vel især samfundsvidenskaberne og naturvidenskaberne, der gennem de metoder som her

udvikles siden fået helt nye redskaber i de teoretiske overvejelser bag informationsteknologien og som i høj grad den moderne markedsstyrede økonomi har taget til sig i iscenesættelsen af forbrug og har været med og været inspireret af tanken om cybernetics med udgangspunkt i de selvstyrende systemers, autopoiesis og som især Carsten Pallesen i den teologiske forskning synes at have berørt.

Dertil kommer at navigationen metodisk bliver udnyttet teknologisk i den projektorienterede vidensproduktion som en bærende metafor i værktøjskassen, når man skal opererer med undersøgelser og opdagelser belyst fx ved modeller og simulationer.

Det er således tankevækkende at dykke ned i historien bag megen moderne vidensteori, der bliver formet sammen med udviklingen af moderne informationsteknologier og evidensbaseret gennem disse intelligente teknologier.- ligesom det er formgivende for de moderne mangementteorier eller blue og red ocean venture hvor det hele tiden er et spørgsmål om at lave en innovativ mapping i en immateriel økonomi.

Mangement og livsoplysning

Grundtvig skriver i titeldigtet Kirke-skibet fra 1870 til støtte for den frie skole med forord af Ernst Trier om:

Livet her ret lignes ved

et skib på verdens-havet,

bølge op og bølge ned,

i dybet let begravet,

udsat, som snekken på sin færd,

for strøm og storm og blinde skær

og skrøbelig kun lavet!

 

Verdens klogskab råber ud:

'Tag vare dig på dybet,

driv med strømmen, gå dit skud,

og lær din kunst af krybet;

Ja se dit snit og pas dit ror,

læg alle årer brat ombord,

når lejligheden vinker'!

 

Nej, I folk på verdens ø,

de kloge med de dumme,

sejles må den høje sø,

hvor ranke bølger skumme

skal farten lykkes over strand,

skal vi ved livets faste land

engang vort anker kaste.

 

Hør, det toner over hav

som fugle-sang i skoven:

'bedre er den aabne grav

i skyen og i voven;

end ulve-graven svigefuld,

hvor blomster gjøgle over muld

og orme-flokken lurer!'

 

Hør, det toner under sky

som engle-sang fra oven:

'tømret er en ark på ny,

og den kan trodse voven,

Ja, hvor den gaar i Jesu navn,

den følger bør til himmel-havn,

og aldrig den forældes!'

 

Af et lønligt kildevæld,

som Jordans klare bølger,

sprang en strøm til folke-held,

som Arken stadig følger,

den skærer verdens vilde hav,

og under den slet ingen grav,

kun nådens dyb sig dølger!

 

Rednings-strøm fra Øst til Vest,

i tiden og i rummet,

lige klar i blik og blæst,

og aldrig overskummet,

du stille vej til fredens havn,

udsjunge skal dit gåde-navn

de små med engle-tunger!

 

Ark! Du er og underfuld,

Du bygdes uden hænder,

kosted ikke sølv og guld,

som verdens øje blænder,

men kosted ham, som dig os gav,

dog mer end himmel, jord og hav,

det kæreste han kender!

 

Uden mast og uden spejl,

et vrag dig verden nævner,

uden anker, uden sejl

du over hav dog stævner,

og vakler kun, når mand af jord

vil råde med dit fine ror,

til han går over borde!

 

Hvad den største Helte-skjald

opdaged kun i drømme,

helgen-skaren uden tal

lysvågen skal berømme,

det skib, som selv har liv og ånd,

som trænger ej til styrmands hånd,

og ler ad hvivel-vinde!

 

Al din kost er kun et brød

og al din vin et bæger,

hver en gæst i hungersnød

dog føder du og kvæger,

som melet fint i enkens hus

og olien i hendes krus

dit forråd ej fortæres! 

 

Komme hver da, som har lyst

skønt verden spår os ilde,

til at lande på den kyst,

hvor livet har sin kilde,

og tro kun fast på Herrens ord,

usynlig han er selv ombord,

som skabte hav og snekke .

 

Viden som industri.

Modellen som kopi PlottetMeddelsens topos og den produktive fejlslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Herge’s tegneserie om Tintin møder vi , i 2-binds værket ’Enhjørningens hemmelighed’ og ’Rackham den rødes skat’, Tintin på et loppetorv i Bryssel. Her finder, og køber han en fin gammel skibsmodel fra 1600-1700tallet, der viser sig at indeholde skibspapirer med en krypteret meddelse, der åbner for historiens tematisering af jagten på rigdom

– med jagten på en sørøverskat.

Tidens epokale længde og breddegrad

Loppetorvsfundet viser sig at være en kopi af det gode skib ’Enhjørningen’, der forliste under kamp med sørøveren Rackham den Røde. Senere finder vi ud af, at den har tilhørt kaptajn Haddock forfædre Enrich Haddoch, der lige som kaptajn Haddock selv - og kaptajn Haddocks alter ego - var en af søens folk.

Dette bliver indledningen på en jagt, hvor modellen åbner pandoras æske for en række epokale længde og breddegrader, og hvor ikke alt der glimter er guld.

 

Modellen i seriel produktion

Vi bliver i jagten på meddelsen –og afkode meddelsen i en positionsangivelse præsenteret for 3 kopier af Enhjørningen, hvoraf en ejes af en østeuropæisk samler og modelbygger, mens en tredje er i de skurkagtige antikvitetshandlere Brdr Fugls varetægt.

I et blodigt plot af forviklinger og i kapløb om at erhverve skibene - lykkes det til sidst vor helt og opdager, reporteren Tintin, at samle de efterladte skibspapier, bryde koden og samle puslespillet. Vi er nu klar til skattejagt i Caribien. – og med en pensioneret embedsmand, der huserer som lommetyv på loppetorvet på jagt efter folk pengepung, som det eneste forstyrrende arkivariske element i en ellers klart morderisk plot

Simulationens epokale spænding

For nu sættes en expedition igang på oceanerne.  Og ved hjælp af fortællingens nye bekendtskab, videnskabsmanden og opfinderen Tournesol, der introduceres i tegneserien under netop disse tildragelser, og som viser sin handlekraft og krøllede hjerne i sin nyeste opfindelse, en haj-undervandsbåd, ved hvilken det skal lykkes at finde vraget af Enhjørningen, - men sporet ender blindt.

For det er kun de museale værdier af et liv på søen der hentes op.

Hvad der således er sket med skatten, synes indhyldet i historiens dunkle kroge, som i en række scener er blevet sporet gennem logbøger, de skjulte meddelser og en skattejagt, og fører os fra øde øer og havets dyb, for igennem en morderiske plot og de forskellige karakterers jagen efter guldet gennem tilfældigernes spil at ende i slottet Møllenborgs kælder, som en fange i historien.

 

Læserens position i populærkulturen mellem kundskab og adel, kybernetik og essens                                                                         

Kælderen er indrettet som pulterkammer, og rummer ’loppetorvets moder’ i en verden af hengemte artifakter. Og her åbenbares ved foden af evangelisten Johannes med ørnens kors endelig på en globus nøglen til den krypterede positionsangivelse af en længde og breddegrad og her finder vi så endelig positionen på skatten.

Hele balladen medfører et nyt venskab med Tournesol, for hvem salget af opfindelsen af haj-ubåden giver så rigeligt et afkast, at kaptajn Haddock kan få overdraget Møllenborg, dels til glæde for en almenhed som gennem en udstilling og en nyhedsformidling får alt at vide om, hvad der er indgået i historien, dels for os læsere, der for altid har fået sæde på slottet med samt dens beboere: en erfaren søulk, en eventyrlysten journalist og en selvforglemmende videnskabsmand.

 

 

Corpus ecclesiae navis in Dania

Vi vil med modellerne i kirken og i kirkeskibenes historiske rudiment forsøge at indkranse identitetsperspektiver i religionens forhold til teknologi og se på skibet som en spydspidsteknologi i fremkomsten af det moderne verdensbillede belyst af den moderne ledelsesrationalitet og organisationsteori.

 

En lille forhistorie

Månelanding og informationsteknologi

Da man i det militære-industrielle komplex på MIT efter krigen begyndte at udvikle computeren var det især kodeafdelingens regnedrenge der skabte grundlaget for en binær kode som et redskab i forsøget på at kryptere og afkryptere de krigsførende nationers meddelser, der dermed skaber grundlaget for det, der senere skal udvikle sig til grundlaget for en moderne styringsteknologi og ligeledes blive en formmæssigt overvældende inspiration for moderne ledelsesrationalitet.

Kravet til regnekraften var blevet udvidet i forsøget på at knække koder i de krypterede meddelser som de krigsførende nationer anvendte og de første moderne computere ser dagens lys med deres grundlag i et BIOS.

Basic input output system.

Det var især med Norman Wieners og konsortiers introduktion af cybernetics som en beregningsmodel af styringssystemer indenfor ballestiken. altså den beregning som vedrører en rakets bane, når den bliver afskudt, der danner grundlaget for cybernetikken.

Resten er historie, både rumprogrammet og cyberspace.

Et selvstyrende system der kan bevæge sig fra punkt a til punkt b under skiftende forhold. hele dette beregningsunivers mellem model og simulation er cyberspace. cybernetics giver som den teoretiske baggrund grundlaget for en udvikling, der som ordet etymologisk antyder, er bundet til de nautiske erfaringer, til kybernetikken.

Hvordan styrer man en overvældende og ukontrollabel kraft som en raket?

Med beregninger der er lige så hurtig som eksplosionen. Det er kravet.

 

derfor en lille diskurs som kan hjælpe os med at se på skibene som et teknologisymbol i nutidens optik i lyset af informationsteknologiens mediehav.

 

Navigation

Den grundliggende metafor i teoridannelsen der således er knyttet til et nautisk univers og til forholdet mellem det det grænseoverskridende og det systeminterne hvor det nærliggende er at knytte det til billede af skibet, som den tilgrundlæggende erfaringshorisont og spydspidsteknologi, bag hvilken udviklingen af det moderne verdensbillede opstår.

 

2.ordens kybernetik – metafortælling og referentialitet

Det nautiske billede har således været med til at sætte sejl med en ny teknologi og efterkrigsøkonomi for fuld udblæsning

Kaosteori - og alle de andre begreber vi er blevet introdukseret for siden ville ikke have set dagens lys uden den nybesindelsen på metoder og gennem de teknologiske nybrud som efterkrigsøkonomien udvikler.

Det skyldes ikke mindst forholdet til moderne ledelsesrationalitet og organisationsteori. Den teoretiske baggrund er velbeskevet hos den tyske sociolog og systemteoretiker Nicolas Luhmann.

Heri beskriver Luhmann hvordan rationaliteten i det moderne samfund uddiffenceres i forskellige koder. og som en række selvstyrende systemer, der hver for sig i en kompleksitetsreduktion

udfylder en funktion i et hyperkompleks samfund (qvotrups betegnelse).

religion er også et sådant system, der ved sin specifikke kode transendens-immanens kvalificerer den i forhold til andre systemer. Dens opgave er at se de blinde punkter - det systeminterne fra det det sytemeksterne - i ethvert system. Med det helt nødvendige overvejelse af kontigensproblematikken og forholdet til selv-referencialitet, det er her den trinitariske figur kommer ind. Som en dialektisk figur som en rummelig og sproglig figur.

 

De moderne  selvteknologier smeltes sammen i Foucoults tanke om governmentalite – eller meningsstyring.

 

Den moderne økonomiske verdensorden og verdensbillede opstår som et Blue Ocean Venture og et Red Ocean Scenario. For  mens den antikke styring der historisk er knyttet til hyrdebilledet med pastoratet  og med Cæsars berømte ord navigare necesse est for statsmandskunsten vedkommende knyttes  en linie fra styrmandskunsten der gennem det græske ord kybernetik, går videre til latin og det engelske government.

Som statsmandskunst.

 

Iagttagelse og skelnen

I kunsten må man altid sætte en forskel, der gør en forskel.

Den forskel driver og udvikler sig i kampen, for at materialet får sit eget liv. Og i kampen med det elementære er det først og fremmest beskrivelsen af det monumentale i topografi, og portalerne ind i topografi, som natur og kulturtopografi, der må præge værket.

Billed som tanke

’Tanken i billedet’ sådan hed en bog, der udkom for nogle år siden, der forsøger at indkredse nogle af de tanker Søren Kirkegaard gør i forbindelse med den kunstneriske produktion – der findes ikke egentligt et skrift fra hans hånd som tematiserer poetikken - men forfatteren, Isak Winkel Holm, mener allligevel at en sådan kan fremkaldes i hans skrifter og forsøger gennem Kirkegaards tidlige forfatterskab, at tegne et omrids af Kirkegaards tanker om den kunstneriske proces gennem en række iagttagelser af billeder og dramatiske forestillinger i hans tekster.

I Kirkegaards bibliotek findes fx en illusteret tysk encyklopædi over alverdens myter, der bl.a. har en billedfremstilling af et oppisket hav med rullende skumtoppe, under billedet står der Wellenmaechen, eller oversat ordret så iagttagelsen af dette naturfænomen er bevaret - bølgepigen - på dansk mindre knyttet til fænomenet og mere fortælling som - havfruen.

Dette er en af romantikkens vandmærkede motiver, fra HC Andersen til Grundtvig. Billedet af havets bevægelse fremkalder en forestilling, billedet har en kraft af mere betydning og bliver sat på begreb, men man kan ikke opleve både bølgen og pigen i samme iagttagelse.

 

Billed som (meta)fortælling

Allerede her er vi dybt inde i sansningens dunkle valg af tilsynekomster som pludselig i et øjeblik kan åbne rummet for det særlige. Desuden arbejdes der bevidst med rummets og iagttagelsens betydning for det, der kan vise sig for tanken, som metabetydninger eller en kybernetik (gr:styrmandskunst) af anden orden med den tyske sociolog Nicolas Luhmann.

Man kan ikke se hvad man ikke kan se, man er bundet til de enkelte iagttagelsers blinde pletter. Der gives altså ikke noget privilegeret iagttagelses punkt (et Archimedisk fikspunkt), men kun en uendelig regres af iagttagelser af iagttagelser. Refleksivt er der den fordel ved iagttagelse af anden orden at man ser, at man ikke ser, hvad man ikke ser. Men hvordan undgår man at det bliver monstrøs, eller bliver til nonsense? Det vigtige her er den skelnen, som iagttagelsen ifølge Luhmann er; en skelnen mellem det der vælges og det der ikke vælges, i en uendelig række af valg.

Et andet sted fremdrages i bogen ’tanken i billedet’ en kolofon fra en af baroktidens andagtsbøger som har en emblematisk karakter, idet billedet viser motivet og tekstfanerne som skal forklare billedets motiv. Det lægger tæt op ad nutidig tegneseriekunst.

Når jeg i forbindelse med billeddannelsen drager det ind, skyldes det ikke mindst at der for mig at se er en komplementaritet der vil kunne frugtbargøres i bevidstheden om rummets eller topografiens konturer og den bevidste skelnen gennem iagttagelsens dramatiske potentiale således som det i bogen om Kirkegaard tanker om den kunstneriske proces bliver belyst udfra scenekunsten. En kunstform, hvis arbejdsfelt ikke er at skabe fortællingen men at vise den.

 

Netop iscenesættelse og scenekunstens problem er ikke Kirkegaards tanker fremmed. Det store problem for poetikken – for den kunstneriske proces - er hvordan man kunstnerisk skaber en helhed hvor man ikke formmæssigt skaber støj og kaos gennem ukongruente størrelser, aktuelt kunne det måske i tidens populære slogans udfoldes som, ’don’t tell it, show it’. Men kunsten kender til den kant, hvor man skal navngive det skabte, så det fremtræder i sin egen ret og og fortæller med en egen lovmæssighed i værket.

 

 

Det nationale epos og de to regimenter

Galapagos og Påskeøen – opstandelsestro og udviklingslære

 

Da den engelske opdagelsesrejsende James Cook sejlede over Stillehavet var det nye land han mødte tit opkaldt efter almanakken og kalenderen - derfor Påskeøen, der var opdaget af en hollandsk søfarer. Cook var på Påskeøen på den berømte ekspedition med det kronometer, der blev brugt af sejlere til midten af det 20.århundrede, når de skulle finde vej.

 

Mange vil kende Peter Pan den engelsk børnebog, der  blev udødeliggjort i Disneys filmatisering. Når man ser lidt nærmere på denne film er der allerede i den indledende del et tema som skærper fortællingens kamp om forholdet mellem barn og voksen. Peter Pan findes på børneværelset og det er som om børnene og de voksne lever i to forskellige verdener. Børnene Michael og John og storesøster Wendy  følger Peter Pan og Klokkeblomst hen over Londons tage, hvor de lander på det berømte klokketårn Big Ben i London. Big Ben er den store tidsmaskine, hvorfra  de får lov til at følge med ham til Ønskeøen, der er fyldt med pirater, havfruer og indianere.

Uret er et gennemgående motiv for kampen mellem de gode og onde kræfter med den skrækindjagende Kaptajn Klo. Rejsen er en del af denne beretning, og TIDEN er både en frihed og en tvang. Det eneste Kaptajn Klo er bange for er den Leviatan af en krokodille som er skyld i, at han har mistet sin hånd og fået en klo istedet. Havuhyret har ædt hånden og et vækkeur, der stadig tikker i maven - Tik-tak, tik-tak. – og minder om at ingen er usårlig, ingen er udødelig

 

Som søfartsnation var det britiske imperium dybt afhængig af kende positionen og det voldte mange kvaler og mange sømænds undergang, indtil man fik en teknik, der ved hjælp af et præcist fungerende ur var i stand til at angive en mere præcis position på de store oceaner. Big Ben, der er et af Londons vartegn står som et monument over den betydning, som tiden har for den britiske selvforståelse. Til dette hører at vores forunderlige klode drejer sig om sig selv 1 gang i døgnet som en rytme og som et ur vi alle er afhængige af. Greenwich Meantime er blevet universel eller global standard.

Det engelske herredømme til søs var fyldt med beretninger om det globale rige, hvor solen aldrig går ned. Det strakte sig fra Øst til Vest fra Kiplings Mandalay til Cooks Påskeø og Hawaii. Der var altid et sted, hvor solen skinnede og det er dybt indprintet i bevidstheden hos enhvert engelsk barn. Drømmen om tidsrejsen til Ønskeøen.

Med Harrison uret som James Cook afprøvede, fik englænderne i 1770’erne nu en ny teknik til præcise positionsbestemmelser, der kunne kalkulere i sekunder. Det var et stort fremskridt, når man tænker på, at 4 buesekunder på længdegraden svarer til 15 sømil. I dag har vi sattelitternes triangulering via GPS, der regner i 100 millioner dele af et sekund for at give en endnu mere præcis position.

 

Da Charles Darwin i 1830’erne med det engelske skib Beagle besøgte Galapagos og igennem sine senere studier af fund og iagttagelser fra Galapagos skrev ’Arternes oprindelse’ blev det grundlag for en stående diskussion om mennesket og tidens og livets store gåde.

Professor i samtidsteologi Niels Henrik Gregersen skriver således i anledning af 200 året for Darwins fødsel:

1)     Efter Darwin kan biblen ikke længere benyttes som en håndbog i naturhistorie, geologi og biologi. Adam og Eva har aldrig eksisteret som historiske personer, men historien handler om menneskets grundvilkår til enhver tid: Drømmende lever vi som børn i Edens have, vågne og voksne lever vi på den hårde mark uden for Paradisets porte. Her hersker det hårde slid med arbejde og børnefødsler.

2)     Efter Darwin ved vi, at vi hører hjemme i skabelsens store væv af liv og død. Vi er ikke den eneste art, der har følelser. Og jo mere vore medskabninger kan føle og mærke, des større ansvar har vi for dem, etisk set. Det er en illusion, at kun vi mennesker har betydning i verden. Andre arter kan noget, som vi ikke kan, som når delfiner anvender ekkoloddet til deres legende koordinerende bevægelser i vandet. Man kommer til at tænke på Guds stemme til Job inde fra hvivelstrømmen: ’Se dog vanduhyret, kraften i dens lænder, min ypperste skabning’. Mennesket bliver ikke ydmyget af at blive ydmyg.

3)     Efter Darwin ved vi, at vi rummer både godt og ondt. Følelserne rummer både overlevelsesinstinkter, der kan blive til brutalitet, og empatifølelser, som er forudsætningen for det sociale sammenhold. Dette er en sekulær pendant til teologiens tale om, at mennesket både er en ’synder’ og ’skabt i Guds billede og lighed’, det vil sige skabt til kærlighed.      

4)     Filosofien og teologien ved, at Darwins teori trods alt har et begrænset domæne. Darwins evolutionslære forklarer ikke verdens skabelse eller livets oprindelse, men livets udvikling.

 

En erindring er en samtale med det fortidige, men kristendom skænker os også muligheden for at erindre forlæns som en kirkehistoriker Jørgen I Jensen siger det. Husker vi på Kristi opstandelse bringer det os  ’i samtale med det fremtidige’ - det håb som vi har vundet ved Kristi opstandelse. Kristi levende tilstedeværelse møder vi i det kristne håb i enhver gudstjenestes fællesskabsfejring med ham som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige.

Budskabet i påsken kan sammenfattes i evangeliets ord om den tomme grav. For Grundtvig var de ord i kirken de kraftfulde ord, som vækker os fra de dødes rige til de levendes land.

 

Hos Grundtvig, der var bekendt med de store engelske fortællinger, møder vi en pendant beslægtet med Påskeøen, nemlig salmen ’Jeg kender et land’ (nr. 561 i Den danske Salmebog).

 

 

Forjættede land!

Du hilses i morgenens spejlklare strand

Når barnet mon skue din skygge fuldskøn

Og drømmer, du findes, hvor skoven er grøn

Hvor barnet kan dele med blomster og siv

Sit smil og sit liv.

 

O flygtige drøm

Om evigheds-øen i tidernes strøm

Om templet for glæden i tårernes dal,

Om halvgudelivet i dødningesal!

Med dig fra de fleste henfarer på stand

De levendes land

 

O skuffende drøm!

Du skinnende boble på tidernes strøm!

Forgæves dig skjalden med mund og med pen

Af glimrende skygger vil skabe igen.

Når skyggen er ligest, da hulker de små,

Som stirrer derpå.

 

Fortryllende drøm

Om evigheds-perlen i tidernes strøm

Du gækker de arme, der søger omsonst,

Hvad hjertet begærer, i billed og kunst

Så varigst de kalder, hvad sikkert forgår

Som timer og år.

 

O kærligheds Ånd

Lad barnlig mig kysse din strålende hånd,

Som rækker fra Himlen til jorderigs muld

Og rører vort øje med fingre af guld,

Så blålig sig hæver bag buldrende strand

Det dejlige land!

 

O himmelske navn,

Som åbner for vores din hellige favn,

Så Ånden, usmittet, kan røre ved støv

Og levendegøre det visnede løv!

O lad mig nedknæle så dybt i mit ler,

At Gud mig kun ser!

 

O vidunder-tro,

Som slår over dybet den hvælvende bro,

Der isgangen trodser i buldrende strand

Fra dødningehjem til de levendes land!

Sid lavere hos mig, du højbårne gæst,

Det huer dig bedst!

 

Letvingede håb!

Gudbroder, genfødt i den hellige dåb!

For rejserne mange til landet bag hav,

For tidender gode, for trøsten, du gav,

Lad så mig dig takke, at glæde jeg ser,

Når håb er ej mer!

 

O kærlighed selv,

Du rolige kilde til kræfternes elv!

Han kalder dig Fader, som løser vort bånd,

Al livskraft i sjælen er gnist af din Ånd

Dit rige er der, hvor man død byder trods,

Det kommer til os.

 

 

 

Olav, Skjold Og andre kongefortællinger